Kombinationen med laks og spinat er ikke ny, men peberroden giver det hele et pift og spiller godt op imod den fede fisk. Wraps egner sig godt som en let frokostret, på picnic eller i madkassen. Så rul bare løs!
4 stk.
4 soft tortillawraps
250-300 g røget laks
2 store håndfulde friske spinatblade/salat
dild efter smag
Dressing:
1 dl creme fraiche
2-3 tsk fintrevet, frisk peberrod
1 nip salt
Skyl spinatbladene godt og lad dem dryppe godt af.
Rør dressingen sammen. Lun tortillaerne på en varm pande ved mellem varme så de bliver bløde og bøjelige. Lad dem køle en smule af inden du går videre.
Smør dressing på hele tortillaen, dæk med spinatblade og fordel laksen jævnt over . Drys med friskhakket dild, rul wrappen sammen og server.
Velbekomme!
Uhm, super lækkert med peberrod og laks sammen :-)
SvarSletSkal helt sikkert prøve med den peberrodsdressing, elsker peberrod til laks :-)
SvarSletMange hilsner
Birthe
Jeg er så enig....Laks og peberrod er helt sikkert en himmelsk kombination.
SvarSletDbh
Charlotte