onsdag den 5. januar 2011

Hvidløgsstegte bønner med sesam og parmesan

En hurtig og nem bønnesalat der gør sig glimrende på en buffet eller blot som en side-dish til et godt måltid mad der mangler lidt grønt islæt. Bønnerne kan serveres både varme, lune eller afkølede.....dog ikke køleskabskold efter min smag. 


4 pers.


500 g bønner
1 spsk olivenolie
2-3 fed hvidløg
3-4 spsk sesamfrø
Saften af ½ citron
Høvlet parmesan efter smag (kan også udelades)
Peber




Bring letsaltet vand i kog. 
Tilsæt bønnerne. Idet de frosne bønner rammer vandet sættes tiden: 3 minutter - hverken mere eller mindre! Bruger du friske bønner skal de have lidt kortere tid. Der skal stadig være lidt bid i dem efter kogning.
Hæld de kogte bønner i et dørslag og skyl øjeblikkeligt med koldt vand. 
Lad dem dryppe af.
Skær hvidløgene i bittesmå tern. 
Hæld olivenolien på en varm pande og svits hvidløgsternen. De skal ikke have farve....blot steges blanke. Smid de kogte bønner i panden. Vend bønnerne i hvidløgsolien. Tilsæt straks sesamfrøene og pres citronsaften over bønnerne. Vend det hele sammen på panden i et minuts tid. Tag panden af varmen og smid hele blandingen i en skål. Tilsæt den ønskede mængde høvlet parmesan og lidt friskkværnet peber - vend rundt inden servering. 


Velbekomme! 

4 kommentarer:

  1. Ej, hvor ser det godt ud! Det skal helt klart på min liste :-) Synes tit jeg savner en ny måde at servere grønne bønner på....

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Hej Birthe,
    Hvis du savner opskrifter med grønne bønner så kig forbi engang imellem.... Jeg elsker bønner, især hvis de er "peppet lidt op", og har en del opskrifter....sååå mon ikke der dukker nogle op hist og her.

    Dbh
    Charlotte

    SvarSlet
  3. Den opskrift må jeg prøve men hvorfor koges bønnerne først? Kan de ikke smides på panden fra frosne af?

    SvarSlet
  4. I princippet kan de vel godt. Jeg koger dem kort først, så de ikke skal være for længe på panden, for at undgå at branke hvidløgene. Men du kan selvfølgelig bare starte med bønnerne alene og tilsætte hvidløgene til sidst når bønnerne er ved at være klar. :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...