Viser opslag med etiketten makroner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten makroner. Vis alle opslag

lørdag den 1. august 2015

Amaretto Cherry Mess

Denne (superlette) dessert er inspireret af en af mine absolutte sommerdessert-favoritter: Eton Mess. 
Jordbær og marengs er dog sendt på udskiftningsbænken og i stedet er kirsebær og amaretto-dryppede makroner sendt på banen. Kirsebær og amaretto er efter min mening SKABT for hinanden - og denne omgang "Mess" er bestemt en værdig modstander til originalen. 





1 stor håndfuld kirsebær
4-5 makroner
Pisket fløde
Amaretto likør

Udsten og halvér kirsebærrene.
Pisk fløden.
Knus makronerne og dryp dem med (rigeligt!) amaretto.
Vend amarettomakonerne i flødeskummet og læg skiftevis makronskum og kirsebær i den skål/glas du vil servere i. 

Server straks!

Velbekomme !   

lørdag den 29. januar 2011

Sukrede appelsiner med makronfløde

En enkelt og lækker dessert der kan reguleres alt efter om man er mest til den søde makronfløde eller de friske appelsiner. Af samme grund har jeg heller ikke sat mængder på ingredienserne. Desserten må gerne forberedes i god tid, da appelsinerne bliver ekstra lækre hvis de når at opløse sukkeret så de ikke knaser. 


Appelsiner 
Rørsukker (ca. 2 tsk pr. appelsin)
Fløde
Makroner


Pil eller skær skrællen af appelsinerne. Skær dem i skiver, drys med sukker, vend dem og drys på den anden side. Lad dem ligge og trække et par timer. Vend dem engang imellem. 
Pisk fløden til en blød skum og knus det ønskede antal makroner i. Sæt den på køl til servering.


Anret og server!


Velbekomme!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...