Denne ret er så nem at lave, at det hele er klaret på 10-15 minutter..... Inklusiv forberedelse og kogetid. Og hvad enten den krydrede chorizo får selskab af den syrlige creme fraiche eller en omgang fløde så bliver det en rigtig skøn sauce.
4 pers.
2 løg
2 spsk. olivenolie
200 g spicy chorizo
1-1½ tsk røget paprika (eller almindelig)
2 dl fløde eller creme fraiche 9%
500 g frisk pasta
Bring pastavandet til kogepunktet.
Skær løgene i tynde skiver og sauter dem i olien. Når de er klare og bløde tilsættes chorizoen (skåret i 3 mm skiver).
Smid pastaen i det saltede vand og kog den al dente ifølge anvisningen på pakken. Typisk max 3 minutter.
Når pastaen er i vandet tilsættes fløde eller creme fraiche til løgene og chorizoen på panden og pastaen blandes i efter kogning og afdrypning.
Server med en salat eller med hvidløgsstegte bønner med sesam og parmesan som på billedet herover.
Velbekomme!
Uh, det skal vi ha' i morgen!
SvarSletHåber det falder i jeres smag :-)
SvarSlet