lørdag den 1. juni 2013

Mexikanske ris

Denne opskrift er super enkel og meget velsmagende. Sørg for at vælge en "chunky" tomatsalsa, det giver risene lidt mere karakter. Du kan selvfølgelig regulere styrken af risene ved at vælge medium, hot eller ekstra hot salsa.  Server risene som tilbehør til stegt kød sammen med en salat. 




3½ dl ris
200-250 g tomatsalsa
2 spsk olivenolie
1 løg
salt
vand

Evt: Limesaft (eller citron)


Hak løget og svits det i olien.
Hæld herefter ris, vand og salsa oveni og kog risene næsten efter anvisningen på pakken. Udelad dog ½ dl vand og tilsæt i stedet salsaen. Kog ikke risene ved for høj varme, da du så risikerer at salsaen brænder på i bunden. Dryp evt. med lidt lime saft efter kogningen hvis du synes der mangler lidt syre. :)

Velbekomme!



Ovnstegt kyllingebryst med hvidløg og farin

Hvidløg og farin lyder umiddelbart som en noget spøjs blanding, men efter at have set kombinationen flere steder rundt omkring på nettet, synes jeg at det var min tur til at prøve det af på et par kyllingebryster. Overraskende nok smagte det ganske udemærket, men jeg tror dog jeg vil droppe smørret næste gang og i stedet tilsætte lidt tomatpure/ketchup, for at understrege den lidt barbequesauce-agtige smag farinen og hvidløget giver.


2 hele kyllingebryster
2 spsk farin
3 fed hvidløg
salt og peber

Oprindeligt:
1 spsk smør

Alternativt:
1-2 spsk tomatpure eller ketchup


Oprindelig opskrift: Fordel smørret over og under kyllingefiletten. Bland farin og groft hakket hvidløg og læg det ovenpå. Krydr med salt og peber.

Alternativt: Bland farin, hvidløg, salt, peber og tomatpure/ketchup. Smør kyllingebrysterne inde i saucen.

Kyllingebrysterne bages ved 260°C i 20 minutter.

Tip: Bag kyllingen på et stykke stanniol, da den smeltede farin nemt brænder sig fast i fadets bund. På den måde sparer du lidt knofedt i sidste ende.

Velbekomme!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...