søndag den 20. februar 2011

Lime-grillede ferskner med kold vaniljecreme

Denne hurtige dessert kan laves på grill eller i ovnen med friske ferskner og nektariner (som jeg foretrækker)... eller fersken fra dåse. Mascarponecremen kan erstattes med flødeskum eller vaniljeis, så det er nemt at finde de nødvendige ingredienser i gemmerne hvis der dukker uventede gæster op. Limens syrlighed og den kolde creme giver den søde, varme frugt et komplimenterende modspil. 


8 pers
8 halve ferskner/nektariner
saften af 1 lime
3 spsk rørsukker


Creme:
150 g mascarpone
korn af 1 stang vanilje
1-1½ spsk flormelis
eller
1½ dl fløde pisket til blød skum
korn af 1 stang vanilje
1 spsk flormelis
eller
blød, rørt vaniljeis


Varm grillen eller ovngrillen op.
Rør den ønskede creme sammen og stil den koldt indtil servering. 
Pres saften af limen og bland sukkeret i juicen. Fordel limesukkeret over frugten og grill dem til de får en gylden brun farve. Hold godt øje med dem - pludselig går det stærkt.


Lad den grillede frugt dampe lidt af og server dem med den kolde creme. 


Velbekomme! 

2 kommentarer:

  1. Tak! Lyder nemt og lækkert. Presset citron er vel lige så godt som lime, eller hvad?

    SvarSlet
  2. Hej! Jeg har ikke prøvet med citronsaft, men er sikker på at det også sagtens kan bruges. :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...