Denne burger er sååå simpel og sååå l-æ-k-k-e-r og en af mine absolutte favoritter. Den saftige laksebøf er piftet op med Jalapeño som giver lidt "bid" i fisken, så selv dem af hankøn sætter tænderne i med fornøjelse. Et rigtig godt alternativ til den sædvanlige burgerbøf.
3-4 stk
225-250 g laksefilet
40 g løg
1-2 tsk Jalapeños
2 knsp knuste sennepsfrø
1 æggeblomme
½ spsk rasp
2 knsp salt
1½ spsk rapsolie til stegning
3-4 burgerboller
strimlet salat
tomat
avocado-skiver
cherrytomat-skiver
Hellmanns mayonnaise
evt. ekstra Jalapeños
Hak laksefileterne til fars med en kniv. Hak løg og jalapeños meget fint. (Jeg bruger jalapeños fra glas). Bland fiskefarsen med løg, jalapeños, sennepsfrø, æggeblomme, rasp og salt. Rør farsen godt sammen og lad den stå og trække lidt så raspen bliver opblødt og binder den sammen. Form 3-4 bøffer og steg dem i rapsolien, ca. 2 minutter på hver side over mellem varme.
Lun burgerbollerne, smør dem med Hellmanns mayonnaise, læg salat, laks, tomat og avocado i og server dem mens de er varme.
Velbekomme!
Wow, sikke en lækker burger. Super god ide med en 'fiskebøf' :-)
SvarSletNår man ikke tåler oksekød er man jo engang imellem nødt til at tænke lidt alternativt.Og ja, den er faktisk ret lækker, hvis jeg selv må sige det. ;o)
SvarSlet