Hvis du kan lide citron så er Biscotti al Limone en rigtig lækkerbisken. Nyd dem til en kop kaffe.... Alene.... eller i andet godt selskab.
12 stk
65 g smør
75 g fint durummel
35 g flormelis
2 spsk hvedemel
saft og skal af ½ citron
flormelis til drys
evt. lidt revet citronskal til pynt
Smelt smørret og tag det af varmen.
Riv og hak citronskallen fint og hæld det i det lune smør. Tilsæt citronsaft. Hæld resten af ingredienserne i og rør det til en jævn dej.
Sæt dejen i køleskabet i 20-30 minutter - Så bliver den fedtede dej lidt nemmere at arbejde med.
Del dejen i 12 stykker og tril dem til kugler. Læg dem på en bageplade og giv dem et let tryk med håndfladen, tommelfingeren eller en gaffel.
Sæt bagepladen i ovnen på den anden øverste rille og bag kagerne ved 200° til de er gyldne (ca. 10-12 minutter) Lad kagerne køle af på en bagerist og drys med flormelis inden servering.
Velbekomme!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar