søndag den 6. februar 2011

Engelske chokolade muffins

Faste, "seje" engelske brownie-agtige muffins der er fyldt med lækre bløde chokoladestykker. Disse muffins er super nemme at lave og sender enhver chokolade-elsker direkte til chokoladehimlen. Ønsker du en mere luftig chokolademuffin så se: Amerikanske chokolade muffins



14 stk


2 æg
300 g sukker
1½ tsk vanillesukker
1 knsp salt
4 spsk kakao – med lille top
175 g mel
100 g smeltet - afsvalet – smør
Evt. 50-100 g hakket chokolade 70%




Æg og sukker piskes hvidt. 
Sigt mel, kakao, salt og vanillesukker i og rør dejen godt igennem. Tilsæt det afsvalede smør og rør det godt ud i dejen inden chokolade stykkerne tilsidst vendes i. 



Dejen fordeles i ca. 14 muffinforme

Bages ved 175° i 25-30 minutter.

Nydes lune eller helt afkølet.

Velbekomme!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...