tirsdag den 15. februar 2011

Vikingegryde med whiskey

Simpel gryderet der giver varme i kinderne her i den kolde tid
.....hvis du ikke er fedtet med whiskeyen vel at mærke. 
Er du ikke det, fedtet altså,  vil saucen efterlade en "varm" fornemmelse i halsen og whiskeyen giver et ekstra pift til svinekødet. 


2 personer


250 g skinketern eller 
mørbrad i strimler
2 tsk olivenolie
1½ tsk karry
1 løg
½ tsk paprika
2 spsk mel
2 dl mælk
3 tsk konc. tomatpuré
2 fed hvidløg
1 dl fløde
salt og peber
whiskey


Skær løget i grove strimler. Opvarm olien i en gryde og brænd karryen af til det ryger let. Tilsæt løg, hvidløg og paprika og steg løgene møre.


På en pande gennemsteges kødet og holdes herefter varm.


Når løgene er møre drysses melet over dem og der røres godt. Tilsæt den varme mælk. Bag saucen op mens der røres til det har en jævn konsistens.
Tilsæt tomatpuré, fløde, salt, peber og smag til med whiskey - Fra nu af må saucen ikke koge!!
Put til sidst det stegte, varme kød i saucen, rør rundt og server.


Vikingegryden kan serveres til kogte kartofler, chili-fritter eller kartoffelmos. 


Velbekomme! 

1 kommentar:

  1. Jeg har lavet flere tusinder af denne ret ... grundsovsen og kødet var tilberedt på Årslev kro Under Køkkenchef Ulf Udengaard og Arne Vermuth .. vi brugte altid oksekød i strimler lige som til Boeuf saute Stroganoff ... og der var også en smule cayennepeber i, vi kogte kødet for sig og sovsen som også blev for sig blev jævnet med Majsmel ...

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...