torsdag den 25. april 2013

Chocolate Chip Cookies

Min kollega Rikke har forkælet os med disse skønne cookies et par gange og heldigvis delte hun glad sin opskrift, så  nu kan de også blive produceret herhjemme. Jeg er specielt vild med, at denne cookie er lidt "chewy". Uhm!! 


100g sukker
120 g brun farin
115 g koldt smør
1 æg
1 tsk vaniljesukker
½ tsk bagepulver
175 g hvedemel
1/4 tsk salt
200 g hakket chokolade


Sæt ovnen på 150°C

Smuldr smørret i sukker og farin og pisk det jævnt. Tilsæt æg, salt, vaniljesukker og bagepulver og pisk det grundigt ud i sukker-smørret. Sigt melet ned i blandingen mens du pisker videre. 
Hak chokoladen og vend det i dejen til det er fordelt.

Beklæd en bradepande med bagepapir og læg dine cookies herpå med en ske. Bagetiden er afhængig af størrelsen - disse er lavet af en stor spsk-fuld dej pr. cookie og giver nogle pænt store cookies. 

Bages ved 150°C i 15-18 minutter. De skal være lidt bløde lige når de kommer ud af ovnen. 

Server til en kop kaffe!

Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...