Viser opslag med etiketten porre. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten porre. Vis alle opslag

torsdag den 27. februar 2014

Lun couscous-salat med porrer, rød peberfrugt, kidneybønner og hamburgerryg

Jeg er stor fan af bønner - især kidneybønner og synes at de smager ekstra fantastisk med et røget og chilihot touch. Hvilket var baggrunden for sammensætningen i denne lune couscous-salat. Som en ekstra bonus er denne ret sund og super hurtig at tilberede. Jeg bruger som regel fuldkorns-couscous - men er desværre ikke faldet over det for nyligt, så denne gang bliver det den almindelige "hvide" - som dog er knap så langtidsmættende. Du kan også bruge kyllingefilet i retten. 

3 portioner

1 spsk olivenolie
2 løg
4 fed hvidløg
1 tsk røget paprika 
½-1 tsk cayennepeber eller chili
1 porre
3½ dl vand
350 g hamburgerryg (eller skinke)
 - alternativt kyllingefilet
2 laurbærblade
1 ds kidneybønner
1 rød peberfrugt
3 dl couscous - gerne fuldkorns
1 lille håndfuld hakket persille

Snit løgene og hak hvidløget groft. Svits dem klare i olivenolien. Tilsæt paprika og cayennepeber. Hæld de snittede porrer i og vend det hele godt sammen før du tilsætter vand, laurbærblade og hamburgerryg. (Skåret i 1 cm tykke skiver - det forkorter tilberedningstiden markant) Lad det hele simre i 10-15 minutter. Tilsæt de skyllede kidneybønner når der er 5 minutters kogetid tilbage. Tag herefter kødet op - tjek at det er kogt tilstrækkeligt og er det tilfældet så flå det fra hinanden i nogle fine, mundrette "lunser". Tag gryden af varmen og hæld couscoussen i og lad det trække i ca 5 minutter (følg anvisningen på pakken) Skær peberfrugten i tern. Når couscoussen har trukket al væsken i sig hælder du det kogte kød, den hakkede persille og den rå peberfrugt i - peberfrugten tager varme fra retten men beholder sin sprødhed og sødme, som er lækker i en lun salat som denne. Vend det hele sammen og server straks.  NB! Bruger du kyllingekød så skær det i tern inden tilberedning og husk at smage til med salt - da det jo ikke er salt som hamburgerryggen er. Du kan evt. også tilsætte hønsebouillon til vandet. :-)

Velbekomme! 



mandag den 31. januar 2011

Prasopita: Græsk porretærte med feta

Super hurtig tærte der er let, luftig og saftig på samme tid og samtidig bugner af skønne, sunde porrer. 


3 spsk olivenolie                
5-6 porrer     


Æggemasse:
4 æg             
3 dl hvedemel                    
250 g Feta 40+                  
6 dl letmælk                   
salt    
peber            


Rens porrerne og skær dem i skiver. Sauter dem i olien i en gryde til de bliver bløde.

Æggene piskes sammen med mel, mælk, smuldret feta og lidt salt og peber.

Rør porrerne i æggemassen og put det hele i en smurt tærteform, med høj kant. 
Bag tærten i ca. 1 time på ved 180°

Serveres varm/lun med salat og/eller brød.

Velbekomme!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...