Viser opslag med etiketten granatæble. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten granatæble. Vis alle opslag

lørdag den 21. juni 2014

Arabisk-inspireret spinatsalat med kikærter, granatæble og feta

Spicy og mættende salat, der egner sig godt som tilbehør til sommerens grillede fornøjelser.  Ingredienserne er inspireret af de arabiske lande - spinat (som på arabisk betyder persisk urt), middelhavslandenes granatæble og feta, samt det mellemøstlige guld: spidskommen, chili og kikærter.  

2 personer
150 g friske spinatblade
240 g kogte kikærter (svarer til 1 dåse)
100 g feta
3-4 spsk granatæblekerner

Dressing
3 spsk citronsaft
2½ tsk flydende honning
1 tsk chiliflager
1½ tsk spidskommen (ristet og knust)
2½ spsk olivenolie
salt

Skyl spinatbladene og lad dem tørre på et viskestykke. Skyl de kogte kikærter i koldt vand og lad dem dryppe godt af. Rist de hele spidskommenfrø på en hed, tør pande og knus dem i en morter.
Rør dressingen sammen og vend de afdryppede kikærter deri.
Lok kernerne forsigtigt ud af granatæblet og bræk fetaen i stykker.
Anret spinat, kikærter, feta og granatæblekerner på et fad og hæld lidt ekstra dressing over.

Velbekomme!

torsdag den 9. maj 2013

Pavlova med marcipan

Jeg elsker kombinationen af friske bær, fløde og marengs. Derfor faldt det i særdeles god jord, da min mor overraskede mig med denne dessert da vi fejrede min fødselsdag forleden. Denne udgave har desuden marcipan i marengsen, hvilket gør den en smule "sej" og ekstra lækker. Mums! 


Mor Inger´s fødselsdags-pavlova 

1 dl æggehvider
150 g flormelis
½ tsk eddike
125 g marcipan
2½ dl fløde
500 g bær efter smag

Forslag til bær- og/eller frugt-topping: 
Hindbær, jordbær, blåbær, kirsebær, 
solbær, ribs, brombær, kiwi, mango, passionsfrugt eller granatæble. 


Pisk æggehvider, 75 g flormelis og eddiken stift. Tilsæt herefter de sidste 75 g flormelis og pisk videre til blandingen atter bliver stiv. Riv marcipanen groft ned i marengsmassen og vend det forsigtigt i. 

Hæld marengsmassen ud midt på en bageplade beklædt med bagepapir. Fordel forsigtigt marengsen med en dejskraber til den har en diameter på 20-25 cm. 

Bag den ved 150°C i 30-40 minutter. Afkøl på en rist. 

Lige inde servering pisken fløden til skum og fordeles ud over hele pavlovabunden og de friske bær fordeles ovenpå. 

Velbekomme! 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...