Fyld til 4 pitabrød
1 fed hvidløg
1 mellemstort løg
1 spsk olivenolie
2-4 tsk karry
200 g fars (kylling, okse eller svin)
200 g hvidkål (fint snittet)
200 g gulerod (groft revet)
Chili, salt og peber
Hak løg og hvidløg fint. Steg det blankt i olivenolie sammen med karryen. Tilsæt farsen og steg det til det er næsten gennemstegt og tilsæt så kål og gulerødder. Lad det hele stå og små-stege ved mellem varme i ca 5 minutter. Smag til med salt, peber og chili. Lun pitabrødene og fyld karryfyldet i og giv det en skefuld creme fraiche oveni.
Velbekomme!