søndag den 3. april 2011

Kyllingeburger med ananas, rødløg og karrydressing

Denne kyllingeburger er inspireret af den man for år tilbage kunne få på Jensen´s Bøfhus. Med kylling, ananas og karry går man aldrig helt galt i byen. 


2 personer

2 store burgerboller
2 små kyllingebryster
1 lille rødløg
Salat
Ananas i skiver eller tern
Tomat
Gulerod
evt. stegt bacon

Dressing:
1 dl creme fraiche
1½ tsk karry
1 tsk citronsaft
½ tsk sukker eller honning
1 nip salt

Bank kyllingebrysterne flade så de er ca. 1 cm tykke, krydr dem med salt og peber og steg dem på en pande.
Rør dressingen sammen. Snit salat, skær tomaterne i skiver, skræl tynde gulerodsstrimler med en skræller og skær løget i tynde skiver.

Saml burgerne og server dem straks med en omgang coleslaw eller en portion pommes frites.

Velbekomme!

2 kommentarer:

  1. Sund burger....lækkert, den vil jeg servere for ungerne. Tak for tippet :)

    Weekendhilsen

    Bo
    italiensk restaurant København

    SvarSlet
  2. Velbekomme! Håber det smager dem :-)

    Dbh
    Charlotte

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...