4 pers
2 spsk olivenolie
1 stort løg skåret i tern
3-4 fed hvidløg, hakket
1 liter hønsefond
800 g kartofler i 1½ cm tern
salt og peber
300-400 g hakket grønkål (frosset)
3 dl fløde eller Milda 4%
6 skiver bacon
450 g italiensk pølse*
Parmesan
* Kan du ikke skaffe en god, krydret italiensk pølse så kan Langelænders "Krydret grillpølse" med rose-pepper eller Steff Houlbergs frankfurtere med chili og paprika gøre tricket.
Opvarm olivenolien i en gryde og steg løget blankt. Vend det hakkede hvidløg i det sidste ½ minut.
Hæld fond og kartofler i. Smag til med salt og peber. Lad løg og kartofler simre i fonden til kartoflerne er godt møre....ca. 20 minutter.
Skær baconen i tern og rist den sprød over mellemvarme. Fjern pølsekødet fra tarmen og bræk det i mindre stykker. Tag baconen af panden og steg pølsekødet til det er let brunet. Fyldet er nu klar til servering.
Tilsæt grønkål og fløde til kartoffelsuppen og bring retten til simring. Smag til med salt og peber, men vær endelig forsigtig med saltet.... Kødfyldet tilfører mere salt. ;o)
Anret: Øs suppen i tallerknerne og fordel pølse og bacon over. Drys med friskrevet parmesan og server straks. Kombineret med en godt stykke brød har du nu et fuldendt måltid.
Velbekomme!
Det ser rigtigt lækkert ud! Den kommer umiddelbart på min "mad"-to-do-list!
SvarSletHåber den falder i din smag!
SvarSlet