Anderledes tilbehør til bøffen, den stegte kylling eller til sæsonens grillmad. Søde, sprøde majs i en cremet sauce smagt til med parmesan og friske krydderier.
200 g majs (drænet vægt)
2 dl fløde, mælk eller Milda 4%
1 dl groftrevet parmesan
Salt og peber
Maizena
Evt. timian eller persille
Personligt foretrækker jeg Bonduelle dåsemajs til denne ret, da de altid er super sprøde og derfor perfekte til denne ret. Du kan dog også optø en portion frosne i stedet. ;o)
Dræn majsene godt. Hæld dem sammen med fløde/mælk i en gryde og varm det langsomt op til kogepunktet. Krydr med salt, peber og krydderurter hvis du ønsker. Jævn saucen med lidt maizena rørt op i en smule vand. Lad saucen nå kogepunktet, tag gryden af varmen, tilsæt parmesanen og rør til den er smeltet helt. Server straks.
Velbekomme!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar