mandag den 10. oktober 2011

Linguine i Vodka-chili-tomat-flødesauce

Cremet fløjlsblød tomatflødesauce der får et ordentligt spark bagi af et skud vodka og en omgang chili. Brandfarlig på mere end én måde. Simpel og alligevel aldeles velsmagende. 


4 pers


500 g linguine (eller spaghetti)


2 tsk olivenolie
1-1½ løg
Chili - efter smag
2 tsk timian
1½ tsk salt
1 fed hvidløg
1 dl vodka
½ dl hønsekødsfond/bouillon
1 ds flåede, hakkede tomater
1 dl fløde


Parmesan


Hak løget fint og steg det blankt i olien et par minutter. Steg hvidløg, chili, salt og timian med det sidste minuts tid. Tilsæt herefter vodka og lad det småsimre et par minutter til det er reduceret til ca. det halve. Tilsæt tomat og fond og lad det hele simre i 15 minutter. Kog samtidig linguinien efter pakkens anvisninger.  Tag tomatsaucen af varmen og lad det køle lidt af inden du blender det til en jævn mos. Tilsæt tilsidst fløden og kog saucen op ved lav varme et par minutter. Dræn pastaen helt for vand og vend den i saucen. Server med et godt drys høvlet parmesan. 


Velbekomme!



Sherrystegt chorizo

De små krydrede bidder passer så fantastisk godt som en del af en tapas-anretning, som tilbehør til en brunch eller en simpel pastaret. Sherryen giver lige det lille ekstra zing. 


Spicy chorizo
Olivenolie
Sherry


Skær chorizoen i mundrette bidder. 
Varm olien ved middel varme og steg 
chorizostykkerne heri. Når de er næsten 
stegt færdige tilsættes en god sjat sherry
og der steges videre til sherryen er "forsvundet".


NB!! Brug stænklåg over panden efter du har tilsat sherryen. 


Server straks, eventuelt med en klat græsk yoghurt. 


Velbekomme!


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...